Selv de bedste hospitaler mangler medicin og udstyr
En GMA-repræsentants personlige beretning fra Ghana
Susanne Pedersen har arbejdet som frivillig i GMA siden foråret 2019, og var i starten af 2020 med på hjælpeorganisationens researchrejse til Ghana. Formålet var at afdække landets behov for donationer på sundhedsområdet og følge op på anvendelsen af den medicin og det udstyr, som tidligere var leveret.
"Jeg har aldrig været i Afrika før, og for mig var det rigtig interessant at se, hvad der kan bruges i et land som Ghana, der jo er relativt velfungerende", fortæller Susanne. "Det giver dig et helt andet perspektiv og en bedre fornemmelse af, hvad der har værdi, når du står på lageret i Danmark og sorterer de ting, vi får ind. Medicin - ikke mindst medicin af en god kvalitet – er der altid brug for. Patienterne fik fx udleveret 2-4 styk Paracetamol ad gangen og ikke hele pakker som her i Danmark. Men medicinen var af en ringe indisk kvalitet og havde ringe effekt. Så det er utroligt vigtigt, at vi kan hjælpe dem med medicin, som er til at stole på, og som har den rette effekt. Det betyder meget for mig, at vi er i stand til at sende noget, som modtagerne anser for at være af høj kvalitet.
Diverse maskiner, sygehussenge og andet medicinsk udstyr er der også et kæmpe behov for, mens vi nøje skal overveje, hvad vi sender af engangsudstyr i plastik, da det ikke er muligt for ghaneserne at skaffe sig af med det igen på en miljømæssigt forsvarlig måde."
Nogle patienter ligger på den bare jord
Researchrejsen forløb mellem 19. januar og 2. februar 2020, og i løbet af de 14 dage blev der foruden daglige besøg på hospitaler også afholdt en lang række møder med repræsentanter fra Ghanas regering og sundhedsvæsen. Selv om der viste sig at være store forskelle i standarden fra de bedste til de ringeste hospitaler, var det tydeligt, at der var et markant behov for GMA's donationer: "Selv på de bedste hospitaler var der ikke sengepladser nok - folk var flere steder stuvet sammen i gangene og på overbelagte stuer", forklarer Susanne. "På et hospital i det nordlige Ghana kom patienter også fra de omkringliggende lande for at blive behandlet. Da vi var der, var der ikke overbelagt, men vi fik fortalt, at i regntiden var der så fyldt op, at patienterne blev lagt på gulvet side om side i en stor sal. Her ville selv madrasser uden senge gøre en stor forskel, og da vi havde madrasser på lageret i Danmark, der ikke passede til hospitalssenge, blev de straks sendt afsted. Jeg oplevede også stærkt svækkede handicappede, som skubbede sig frem på brædder med hjul under. En kørestol ville gøre underværker i deres situation."
Deprimerende tilstande i psykiatrien
Et at Susannes stærkeste minder er fra et psykiatrisk hospital, hvor der stort set manglede alt. "Det var et utroligt deprimerende sted, hvor folk lå på små klude under et halvtag, og plejerne vaskede patienterne med engangshandsker, som blev rengjort og genbrugt, hvis de var så heldige at have nogen. Her var der ingen tvivl om, at de havde brug for næsten alt, hvad vi kunne fremskaffe.
Familierne kom og ‘dumpede' deres pårørende uden for hospitalet. Mange er stadig af den opfattelse, at patienten er besat af en ond ånd. Man gjorde meget for at finde frem til pårørende, og hvis patienten kunne stabiliseres, kørte man simpelthen patienten hjem til familien igen".
Om bag facaden
Besøgsprogrammet i Ghana var tilrettelagt i samarbejde med landets tidligere ambassadør i Danmark, Amerley Ollennu Awua-Asamoa. Foruden møder med sundhedsministeren og First Lady omfattede det besøg på en række hospitaler og behandlingssteder, men for at få det bredest mulige billede af forholdene, lavede GMA-holdet også selvstændige aftaler med hjælp fra kontakter på stedet: "Vi besøgte bl.a. en afdeling, hvor de behandlede patienter med HIV og AIDS. Men denne sygdom er tabu og patienterne bliver udstødt, hvis de får en sådan diagnose. Derfor var diagnosen officielt altid en anden", afslører Susanne.
Hjem med vigtig baggrundsviden
Efter Susanne er vendt tilbage til det daglige arbejde i GMA, har hun haft god brug for de erfaringer, hun gjorde på researchturen til Ghana. Samarbejdet med frivillige læger og nogle danske sygeplejersker med ghanesisk baggrund har givet endnu mere system på sortering af donationerne af udstyr.
Susanne Pedersen har det meste af sit arbejdsliv været direktionssekretær. Susannes indgang til GMA udsprang efter en ankeloperation, hvor hun fik en ”walker ”på. Da benet var lægt, fik hun den med hjem og tænkte, at der måtte være et sted, den kunne gøre nytte. Det gav anledning til at kontakte GMA - hvor hun og hendes mand siden har været frivillige.