Global Medical Aid i Burkina Faso
Publiceret dato
Et uventet møde med GMA ledte til en øjenåbnende rejse til Burkina Faso
- personlig beretning skrevet af Fjola Kristin Magnusdottir fra Island.
Mit eventyr til Burkina Faso startede på asfalten uden for en ydmyg bolig på Svanemøllevej i starten af oktober 2011. Jeg blev for nyligt introduceret til Global Medical Aid og dens formand, Hans Frederik Dydensborg, gennem en af mine kollegaer. Vi havde kun snakket sammen over telefonen et par gange og Hans Frederik havde fortalt om sin dybe frustration over sprogbarrieren når man skulle kommunikere med ambassadens ”deuxième conseiller.” Han var i gang med at forberede sit første besøg til Burkina Faso og skulle til nogle møder på ambassaden af den grund. Da jeg næsten taler fransk på indfødt niveau tog jeg en eftermiddag med ham og virkede som oversætter mellem de to parter. Da han så hvor godt vi kommunikerede sammen under dette møde – på fransk, dansk og engelsk – tilbød han mig at komme med på hans forestående tur. Uden betænkningstid sagde jeg ja på stedet. Hvilken 24-årig ville ikke have kastet sig over en chance som denne.
Forventninger og første indtryk
Da jeg aldrig havde rejst i Afrika havde jeg ingen idé om hvad vi var på vej imod. Man havde fortalt os meget lidt om hvilke planlagte aktiviteter der var for os. Da vi landede i Ouagadougou International Airport var vi endnu mere spændte på at se hvad som ventede os.
Burkina Faso, et af de fattigste lande i Afrika og verden, er en indlandsstat med 16 million indbyggere med et GDP per indbygger på $536 (2010-tal), en forventet levealder på 54 år og en voksen læsefærdighed på 29% . Disse tal siger måske ikke alle noget, men som handelsskolestuderende med speciale i internationale udviklingsstudier, gav disse mig en indikation og en forventning om hvad der ventede forude. Fattigdommen var absolut håndgribelig og synlig overalt vi kom frem. Sammenlignet med vore Vestlige standarder, så har indbyggerne i Burkina Faso ikke meget, eller ejer meget, hvis noget overhovedet. De er dog entusiastiske forretningsmænd og –kvinder….. meget villig til at sælge mobil telefonkort, frugt, tøj, osv.
Afrikansk tid og farverigt tøj
Det viste sig at vores kontaktpersoner i Ministeriet havde forberedt et pakket program for hele vores besøg, inklusiv besøg til nationale, regionale og lokale hospitaler og klinikker. Ved disse steder kom vi i kontakt med en masse hospitalsansatte og oplevede glade og venlige, professionelle og meget villige til deres arbejde. Selv i de mindste og mest landliggende klinikker sørgede sygeplejerskerne for at holde styr på alle fødsler, alle vaccinationer givet, antallet af malariapatienter behandlet, osv. Til at gøre dette, brugte de i vid udstrækning grafer og visuelle hjælpemidler. Smart og virkeligt brugbart overfor en befolkning med en høj andel af analfabetisme. Dette store engagement var noget jeg var meget imponeret af!
Vi fik selvfølgeligt også mulighed for at opleve den velkendte ”Afrika-tid.” For eksempel skulle vi hentes klokken 7 om morgenen, men vores guides kom ikke før klokken blev 9. Der fulgte ingen forklaring eller undskyldning over deres forsinkelse med. Efter et par gange med dette vendte vi os til det og inkluderede det i vores daglige planlægning. Næsten fra starten blev jeg tryllebundet af de farverige klæder som både kvinder og mænd gik i. Jeg ventede spændt hver morgen for at se hvad vores guides havde på den pågældende dag, den ene mere livlig og fuld af udtryk end den anden. Dette gjorde til dels ventetiden det værd.
En uforglemmelig oplevelse
En af de mest uforglemmelige oplevelser skete på den tredje dag i Burkina Faso. Efter at have besøgt et regionalt hospital i den østlige del af landet, omkring 100 km fra hovedstaden, var der et besøg på en lokal klinik på programmet. Som vi kørte gennem landsbyen stod der en flok lokale i farvestrålende tøj parate til at byde os velkommen til deres landsby. Dette skete med at give hånd med et fast greb fra landsbyen ældre og med traditionel dans og sang af kvinderne. Børnene og de unge observerede alle vores bevægelser og gestikuleren. Vi følte os næsten som dyr i en zoo, en meget underlig følelse. Da vi var ved at forlade landsbyen fik jeg øje på en lille dreng som fredfyldt sad på en stor omvendt skål og spiste af en mindre skål. Da jeg prøvede at tage et billede af drengen forstyrrede vi hans fredfyldte øjeblik og han begyndte at græde af sine lungers fulde kraft. Det var tydeligt at han udtrykte sin frygt for det ukendte, nemlig vores meget lyse hud.
Denne 7-dages tur har uden tvivl ændret noget i mig, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad det er endnu. En ting er sikkert: Afrika, jeg kommer tilbage. Jo hurtigere, jo bedre, det sværger jeg.
[1] Til sammenligning har Danmark med sine 5.5 millioner indbyggere et GDP per indbygger på hundred gange mere end Burkina Faso ($55 891 i 2010-tal) og en forventet levealder på 79 år (World Bank Data, 2011).
OBS! Du kan også se Fjola Kristin Magnusdottir i GMA-videoen fra Burkina Faso besøget her.
OBS! Du kan også se Fjola Kristin Magnusdottir i GMA-videoen fra Burkina Faso besøget her.