Medicinsk udstyr styrker indsatsen og kvaliteten på hospital i Senegal
Ziguinchor Regionale Hospital modtog i oktober en betydelig donation af medicinsk udstyr, der har bidraget til at forbedre kvaliteten af hospitalets pleje, især inden for fødeafdelingen og intensivafdelingen.
Jules Sagna, radiolog og næstformand for hospitalets medicinske kommission, udtrykte sin taknemmelighed med disse ord: “Dette udstyr vil i høj grad forbedre vores tekniske platform og give bedre patientpleje, samtidig med at vi undgår overførsler til andre hospitaler. Blandt det udstyr, vi har modtaget, er ultralydsmaskiner, gynækologiske lejer, autoklaver samt essentielle medicinske forsyninger.”
Amy Sarr og UNAITE-organisationen har været nøglepartnere i realisering af donationen, og omkostningerne på 27.500 kr. for at få containeren transporteret fra GMA’s hovedlager i Skibby til hospitalet i Senegal blev dækket af modtagere.
Modtagelsen af det medicinske udstyr blev dækket intensivt af den lokale presse både i artikler og TV-reportager:
1. Groupe Médias du Sud (GMS TV)
300 Millions de francs de matériels médicaux offerts à l'hôpital régional de Ziguinchor (video - varighed 2:14)
2. casa24 tv
L'HÔPITAL RÉGIONAL DE ZIGUINCHOR TRANSFORMÉ PAR UN DON GÉNÉREUX. (Publi-reportage) (video - varighed 3:12)