Efter en tur til Somalia, som resulterede i et ægteskab da Nasteha var 14-15 år, indså hun, at hun som privilegeret dansker må bruge sin viden og sine værdier til at hjælpe mennesker i nød og fremme udviklingen i sit fødeland. Det gør hun bl.a. som frivillig i Global Medical Aid, der donerer medicin og brugt hospitalsudstyr til fattige lande.

Nastehas familie flygtede fra borgerkrigen i Somalia i 1993, og hun kom til Danmark som 5-årig. Efter en opvækst i Nr. Aaby på Fyn flyttede familien til Aarhus, da Nasteha var 13 år og skulle i 8. klasse. Men året efter blev hun pludselig revet ud af de vante omgivelser:

”Jeg blev sendt til Somalia, da jeg var 14-15 år, hvor jeg blev gift, og det var der, at jeg indså, at jeg ganske vist er somalier af oprindelse, men mentalt, tankemæssigt og kulturelt er jeg egentlig dansk”, fortæller Nasteha. ”Og det har på en eller anden måde formet mig til at ville ændre den tankegang vi somaliere har her i Danmark: At vi bliver nødt til at holde fast i vores kultur og traditioner, selv om vi bor i Danmark og er en del af det danske samfund. I mange år har vi fx praktiseret omskæring, og det er jo en oldgammel tradition og ikke noget, man skal tage med til Danmark, fordi man jo kommer her for at få et nyt liv og for at opbygge en fremtid for ens børn. Når man så sender dem tilbage for at fastholde og bevare den kultur, som egentlig indeholder en masse negativitet, det var jeg meget imod.

Jeg blev jo gift, og så fik jeg et barn som 16-årig. Man kan godt sige, at det var et arrangeret ægteskab, men jeg havde jo også sagt ja til det, for jeg havde ikke forstået konceptet ægteskab på det tidspunkt. Men jeg er glad for oplevelsen, fordi jeg så siden har gjort, hvad jeg kunne for at få forældrene til at indse, at det ikke er den kultur, vi skal tilbage til. Nu er vi i Danmark, og medmindre I gerne vil have os sendt tilbage for bestandigt, så er det ikke noget, vi har brug for.”

En ny rolle i livet

Siden Nasteha kom tilbage til Danmark, har hun boet forskellige steder i landet, fx Viborg da hun tog en bachelor i sygepleje (2011), og Odense, da hun skrev speciale som kandidat i folkesundhedsvidenskab (2016). I 2020 flyttede hun tilbage til Aarhus, hvor hun nu arbejder på Skejby Sygehus.

Allerede som 16- årig begyndte Nasteha at arbejdede intensivt med integration og hun har bl.a. arbejdet på Indvandrermedicinsk Klinik i Odense: ”Jeg fandt en ny rolle i mit liv”, forklarer Nasteha. ”Godt nok var det i en ung alder, men det har gjort, at jeg besluttede mig for at komme ind i sundhedssektoren og arbejde med Somalia og prøve at bygge en bro og på en eller anden måde også prøve at nedbryde den her barriere, der er imellem sundhedsvæsenet og indvandrere generelt. Mange flygtninge er fx analfabeter og kan ikke navigere rundt i samfundet. Derfor har vi prøvet at lave forskellige kurser og arrangementer i forhold til børneopdragelse, i forhold til integration, i forhold til kommunen, altså hvilken retning skal man gå alt efter hvad, man har behov for, om man er arbejdsløs og det er kontanthjælp eller dagpenge. Og der har jeg også fungeret som frivillig tolk i en del år.

Der er så mange ting - ikke kun sproget, men også det kulturelle. Bare det, at man har en indvandrerpatient, som måske ligger på intensiv, og så kommer der 20-25 mennesker for at besøge vedkommende, hvor vi på hospitalet gerne vil have, at personen skal have ro og afskærmning for at kunne genvinde helbredet. Og det kan de pårørende ikke forstå, fordi kulturen siger, at hvis der er en syg person, så er det en god ting at besøge den syge person. Og så kommer de her kløfter og misforståelser i forhold til hvad deres forventninger er, og hvad vores forventninger som sundhedspersonale er. Det er sådan noget, jeg har arbejdet med, for at prøve at eliminere de her kulturkløfter mellem personale og patienter med anden etnisk baggrund.”

Vision om opgradering af Somalias sundhedssektor

I 2013 tog Nasteha på en tur til Somalia sammen med foreningen Somalisk Sundhedsforbund, som hun havde været med til at etablere her i Danmark. Formålet var at skabe et fundament for en sundhedssektor i Somalia, og der var inviteret sundhedspersonale fra mange lande: ”Jeg tror, at vi var omkring 400 mennesker, som deltog i konferencer og besøgte hospitaler, og det gjorde et kæmpe, kæmpe indtryk på mig – bare sengene de lå på”, husker Nasteha. ”Når man er vokset op i et så velfungerende land som Danmark, har man jo ikke en jordisk chance for at forestille sig, hvordan de lever i de fattige lande. Det, der gjorde allerstørst indtryk på mig, var en kvinde, der lå med et lille spædbarn i en simpel jernseng. Jeg ville jo mene, at barnet var 2-3 mdr. gammelt, og det lå med et drop med saltvand, kun dækket af et tørklæde. Jeg spørger så, hvad det fejler, og om det er et spædbarn, og hun siger: Nej, barnet er 1½ år gammelt og har haft diarre i 2 uger. Puha, det var virkelig hårdt.”

Denne oplevelse satte sig dybt i Nasteha, og i marts sidste år begyndte hun at søge på, hvad der var af muligheder for at hjælpe disse mennesker med udstyr: ”Jeg kan jo ikke tage ned sammen med nogle læger og prøve at undervise dem, hvis de ikke har redskaberne til at kunne behandle de her patienter. Men da jeg søgte efter donationer af hospitalsudstyr på nettet, dukkede Global Medical Aid op. Og så ringede jeg til Hans Frederik Dydensborg (formand for GMA), og jeg tror, at vores først samtale varede i 1½ time. Her fortalte jeg ham om, hvad jeg havde oplevet, og hvad jeg gerne ville, og så var vi lige pludselig i gang. Den første container sendte vi til Somalia i maj måned 2021, og nr. 2 var i juni tror jeg, og nr. 3 og 4 var september måned.”

Store administrative udfordringer før GMA-forsendelser

Inden containerne med hospitalsudstyr kunne sendes til Somalia, havde Nasteha dog nogle særdeles travle måneder med forberedelse af forsendelserne: ”De største udfordringer var, at vi ikke har samme arbejdsmoral, kort sagt. Det er det, der har trukket tænder ud, at ringe rundt og selv kontakte de involverede parter og få det her udstyr sendt afsted og få det ind i landet og få det leveret til de respektive hospitaler.

Hvis Sundhedsministeriet laver dokumentation for, at det her er en donation til et bestemt hospital, så skal det gennem finansministeriet og så til Udenrigsministeriet, og så tager hver part flere uger om at få tingene på plads. For en udefrakommende er det svært at komme igennem, men her kunne jeg trække på min somaliske baggrund, for jeg skulle bl.a. finde frem til de forskellige klaner og overhoveder, der var vigtige for os i samarbejdet om at få containerne igennem. Sundhedsministeriet er fx opdelt i stater, så jeg skulle have fat i både de føderale og den statslige sundhedsminister, for at få toldpapirerne i orden. Det tog 3-4 uger at komme igennem til ham, og jeg skulle tale med omkring 50 mennesker før det lykkedes, og det var meget frustrerende.

Det var jo første gang, vi leverede noget til Somalia, og det var så stort, at ministerier og den federale præsident var involveret i det. De havde også lidt svært ved at forstå, at det var mig som kvinde, der kom og sagde, at det var sådan og sådan, det skulle være. Men nu har de accepteret, at det er på GMA’s præmisser og ud fra vores værdier og visioner tingene doneres, og at vores forventning er, at de får styr på deres ting. Det vil fx sige, at de selv betaler for transporten, så de selv bidrager og får et ’ejerskab’ og føler, at de skal gøre noget for at få noget - i stedet for at de bare venter på at få en ’almisse’, som jeg har været imod i mange år. Så de administrative opgaver var en udfordring, men det hele lykkedes til sidst. Og det var også en læringsproces. Jeg kan se tilbage på, at jeg mødte de her udfordringer, men ok, der var en løsning, og nu har jeg den og den person, som vi kan kommunikere med.”

Centrale krav fra Global Medical Aid

GMA’s container nr. 2 ankom juni 2021 til Kismayo i Jubaland 28. september 2021, og Nasteha tog derned i oktober for at være med til at åbne den op og levere indholdet til det hospital, der havde søgt om udstyret.

”De var meget taknemmelige for det hele: kørestole, rollatorer osv.”, fortæller Nasteha. ”Altså bare det at se, at en ultralydsscanner, som vi her i Danmark ikke længere har brug for, bliver værdsat i et andet land, som ikke har noget, det var en ubeskrivelig god følelse. Jeg arbejder jo selv på et sygehus, og vi følger med i de mindste ting, der kan fremme patientsikkerheden og hæve kvaliteten i behandlingen, mens de har brug for helt basale ting som de ikke kan få. Så at se ting, der bare lå på et lager i Skibby, blive modtaget med kyshånd som et barn, der fik julegaver, det var ubeskriveligt.

De havde dog lidt svært ved at forstå, at jeg var så direkte i mine krav om, at tingene skulle leveres til bestemte steder og installeres, hvor det var aftalt. Så er det, de spørger: ’Ja, men hvor er MANDEN, der har sendt det?’ I Danmark har man indset er der er kvinder, der godt kan være stærke og stå op og sige, at selv om du er mand, så har du ikke ret. Det har været noget andet i Somalia. Men det kom derhen, hvor det skulle, og jeg var med til at installere og lige instruere i, hvordan man fx lagde en Venflon (venekateder) og saltvand op, og hvordan ultralydsscanneren skulle sættes op og tænde for den. Jeg synes, at det er en rigtig god ting at man følger sine forsendelser helt til dørs, også for vores egen skyld. Da jeg var afsted igen her i februar måned 2022 til opfølgning på de sidste containere – primært et overordnet besøg på de hospitaler, som vi havde leveret udstyr til - oplevede jeg fx, at der var nogle behandlingssteder, som havde fået leveret udstyr fra Genbrug til Syd, der ikke kunne betjene disse maskiner. Der var ikke blevet krævet dokumentation for, at hospitalet havde de fornødne kompetencer, så jeg var nødt til at bruge 1½ dag på at oplære dem i nogle basale processer. Der er ingen, der arbejder som GMA i forhold til Somalia - om det så er Dansk Flygtningehjælp eller Genbrug til Syd. Jeg vil have dokumentation for, at hospitalerne har 24-timers elektricitet og tilstrækkeligt mange sygeplejersker og jordemødre osv., men de lokale NGO’er sikrer sig ikke, at vilkårene og kompetencerne til at betjene det udstyr, som man leverer, egentlig er til stede i de respektive lande og områder.

Klar til at tage næste skridt

Takket være samarbejdet mellem Nasteha og Hans Frederik Dydensborg har præsidenten for Jubaland inviteret dem til Somalia for at drøfte nye tiltag. Inden for den nærmeste fremtid forventer man at sende to containere til et kæmpe hospital i nærheden af hovedstaden Mogadishu, som tidligere har modtaget et røntgenapparat, et kirurgisk mikroskop og en hel masse senge. Hospitalet er nu klar til at modtage større udstyr, da de både har ressourcerne og kompetencerne til at kunne håndtere det. Men Nastehas planer rækker langt videre: ”Jeg håber jo, at vi i fremtiden kan tage et skridt længere og få læger, sygeplejersker, medicin- og jordemoderstuderende til Somalia, Burundi, Kenya, så de kan se, hvad det er, vi gør her i Danmark, for vi er så privilegerede, at det ikke gør noget, at vi smider en hel CT-skanner ud, fordi vi nu har fået den nyeste model. Og hvis vi fx tager et kateter ind på en stue, så kan vi ikke bruge det andre steder, selv om emballagen er ubrudt og indholdet fuldstændig intakt, men det er jo bare de regler, som vi har af hygiejniske årsager her i Danmark. Derfor har vi på min afdeling noget, som hedder ’Afrikakasssen’, hvor vi lægger den slags ting. Men der er ingen, der ved, hvad det her ’Afrikakassen’ egentlig handler om: hvor kommer indholdet hen og hvem skal bruge det osv. Men det kommer afsted – og uanset om det er Ukraine, Kenya, Burundi, Burkina Faso eller noget helt andet – der er mennesker, der har brug for noget så basalt som et plaster, som de ellers ikke kan få fat i.

Jeg har undervist i en del år på UCL Lillebælt sygeplejerskeuddannelsen, og der er mange unge mennesker i vores lille boble i Danmark, der ikke ved, hvordan de her mennesker lever. Så at tage dem derned og give dem kursus i de lokale forhold, måske lave nogle undersøgelser af de små børn, så de fx kan se, at det blot er diarré de lider af, de er ikke syge, de skal bare have noget salt- og sukkervand for at kunne genvinde deres energi igen. Eller opleve de her kvinder, der er i fødsel ude på bøhlandet i flere dage med komplikationer og barnet kommer ud og er dødt. Det er det, jeg har prøvet at få ud, men som jeg ikke rigtig har vidst, hvordan jeg skulle komme videre med. Så jeg prøver ikke kun at donere udstyr, men også at videreudvikle og højne den kvalitet, vi har her i Danmark og overføre den via GMA i samarbejde med min organisation, Arte Foundation, der både her og i Somalia prøver at bygge noget op inden for sundhedsvæsenet. Det kunne fx ske ved, at få læger og sygeplejersker til at installere udstyret og lære fra sig i forbindelse med levering af en container. Men der er masser af andre muligheder…”.